F o r t a l e.

Ordsprog og Gnomer have hos alle Folkifærd været en iblandt de første Grene af Kundskab og Lærdom. Den hellige Skrift indeholder en Mængde af dem, ligesom det er bekjendt, at de østerlandske Folkeslægter fortrinligen have yndet Sædelæren under denne Indklædning. I Grækernes og Rommernes Skrifter findes de ligeledes adspredte. Erasmus fra Rotterdam har i sin Tid samlet mange af dem, og udgivet dem i et eget Skrift.

Vore nordiske Forfædre have ligeledes været meget rige paa Ordsprog og Mundheld, der ere nedarvede til Efterslægten. I den poetiske Edda forekomme mange, især i det saakaldte Háfamál (Höjsangen), der næsten helt igjennem bestaar af Ordsprog, Gnomer, kløgtige Indfald og sindrige Leveregler. Ligeledes findes de indstroede næsten overalt i Sagaerne eller de islandske Historier. Peder Syv har gjort sig berömt ved sin vidtløftige Samling af danske Ordsprog, Mundheld og deslige, af hvilke Professor Nyerup har udsøgt nogle, ordnet dem i visse Hovedklasser efter Meningen, og i Aaret 1807 udgivet dem under Tittel: Peder Syvs kjærnefulde Ordsprog. Det nuværende islandske Sprog ejer en Mængde Ordsprog, Mundheld og fyndige Leveregler. Maaskje tör man uden Overdrivelse antage, at ej mange Sprog kunne opvise forholdsmæssigen flere eller fyndigere, end det islandske. De ere vist ikke alle oprundne af en nordisk Rod; mange ere kjendeligen laante fra Grækerne og Rommerne; andre ere i den senere Tid indflydte fra det Danske og fra andre Kilder, samt indlemmede mellem de islandske.

I Island have Ordsprog været i megen Agtelse, og fortjene med Rette at være det. De udgore de endnu (hvilket vel og er Tilfældet i andre Lande) en Del af Menigmands Sædelære og Leveklogskab. Almuen ynder dem fortrinIigen , fordi de ere et Arvfegods fra Forfædrene, og fordi de, som Produkter af Vid og Skarpsindighed, give et passeligt kasuistisk Stof til Eftertanke. Gejstlige Talere i Island, hvoriblandt Biskop J. Vidalin i sin fortræffelige Huspostil, have, maaskje for at lempe sig efter den almindelige Smag og Tænkemaade, brugt dem hyppigen , enten som Grundlag for en Del af sit Foredrag, eller som et Middel til at binde de foredragne Lærdomme desto fastere i Erindringen. Ved Behandling af Rettergangs-Sager have de forhen ogsaa været meget i Brug. Men her synes de mindre at høre hjemme, end i det didaktiske Foredrag, naar de bruges deri med Smag og Skonsomhed. Foruden denne praktiske Nytte, have Ordsprog en anden, som for Granskeren og Historeskriveren ej er uvigtig. De ere nemlig et vigtigt Bidrag til Kulturens og Sædernes Historie. De vise ligesom Kærnen af hvad en Natsion har tænkt, samt den Grad af Indsigt og Klogskab, der har ledet den i de offentlige og huslige Sysler. Det er derfor ej at undre ouer, at denne Almue - Filosofi (philosophia popularis) til alle Tider har tildraget sig megen Opmærksomhed; at flere, tildels ved Lærdom og Kundskab udmærkede, Mænd have været sysselsatte med at samle og ordne dem.

Nogle af den senere Tids Digtere i Island have indflettet dem i Rim og Poesier; Saaledes har en vis John Halfdansen forfattet et Læredigt, kaldet Orðskviðaklasi (Ordsprog-Samling); og en vis Sk. Thorbergsen et andet, kaldet Klasbarði, der skal indeholde over 600 Ordsprog og deslige Talemaader. Presten Gudmund Erlendsen har i sine Digte efter Æsops Fabler og over andre Materier anvendt en Mængde af dem, som Slutningsrim, der har Hensyn til det i hver Strofe omhandlede Æmne. Den ypperlige Digter Gudm. Bergthorsen har ligeledes i sine historiske og romantiske Digte indstrøet mange af dem. Det samme er Tilfældet med B. JohnsCll paa Skardsaa i hans Poesier, . og med mange flere. De Mænd, der have arbejdet paa, prosaisk at samle islandske Ordsprog ere fornemmeligen disse: Hannes Thorleifsen , en lærd Mand, der skal have været bestemt til, at ansættes som kongelig Antikvar, men druknede, Aaret 1682, ved Skibets Forlis paa Rejsen fra Island til København. Gudmund Olafsen, ansat som Antikvar i Sverrig, skal ligeledes have samlet mange Ordsprog, døde1695. Prest Eyolf Johnsen af Völlum i Svarfadardal, paa den nordlige Kant af Island; født 1670, død 1745. Olaf Gunnløgsen fra Svefneyum, Lavmand Eggert Olafsens Fader, levede i det forrige Aarhundrede. Student John Olafsen den ældre fra Grunnavik, paa den vestlige Kant af Island, født 1705 og død i en höj Alderdom i København. Rektor ved Latinskulen paa Holum, Mag. Halfdan Ejnarsen, født 1732, død 1785. John Arnesen, forhen Økonomus ved Bispestolen paa Holum, død omtrent ved Enden af sidstafvigte Sekulum. Mange andre, dels navngivne, dels unavngivne Mænd have efterladt sig större eller mindre Samlinger. [Om nogle af de ovennævnte Mænd kan det nærmere efterses i Halfd. Einari Histor. Liter. Island. S. 13, 14, 38, 80 og 140. Finn. Johann. Histor. Island. ecclesiast. Tom. 3. S. 565, 578, 580, 581 og 583, og det almind. Literat. Lexikon al Nyerup og Kraft.] Nogle enkelte deraf findes i den arna~magnæanske Manuskript-Samling i København, men de ere næppe af stor Betydenhed, fordi de bedste og fuldstændigste ere forfattede noget for og efter Mitten af det sidstafvigte Aarhundrede.
Den Samling af islandske Ordsprog, som nu forelægges Publikum, er ordnet og bearbejdet efter:
l. Forskjellige Samlinger af uangivne Forfattere, der alle ere af mindre Vigtighed, end de følgende, hvis Forfattere ovenfor ere anførte.
2. Olaf Gunnløgsens Samling, der skal være forfattet omtrent fra 1720 til 1760, afskreven efter hans eget Manuskript. Den indeholder, foruden egentlige Ordsprog, en stor Mængde Almensætninger og Leveregler. Den er et Vidne om hans Flid at samle alt dette af forskjellige Skrifter og fra forskjellige Tider. Meget har han vel ogsaa tilföjet af sit eget, under Form af Ordsprog, og deslige Talemaader. Imidlertid er dette dog den første, nogenledes fuldstælldige Samling, som haves af islandske Ordsprog.
3. Prest Eyolf Johnsens Samling, med hans egen Haand, og under Tittel: Adagiologicon Islandicum. Han har Tid efter anden forøget den, ved at indskrive de Ord og Talemaader, som han efterhaanden har indsamlet. Prest B. Povlsen til Stad paa Reykjanæs har haft den under Hænder, og forøget den med mange Ordsprog fra de islandske Sagaer, samt henvist til disse, hvor Ordsprogene findes. Den er tillige bleven gjennemset af den sidstnævntes lærde Broder, Provst Gunnar Povlsen til Hjardarholt,[I en ABC-Bog, trykt 1782 paa Rapsa har denne Mand meddelt nogle Ordsprog I alfabetisk Order.] der i Begyndelsen har tilföjet nogle Anmærkninger.
4. Rektor Halfdan Ejnarsens Samling, skreven af Konrektor Hald. Hjalmarsen, ved Holums forrige ,Latin-Skole. Til nærmere Oplysning om denne Samling anmærkes, at Hjalmarsen har skrevet foran deri: “Adagiographia arctoa, efter Mag. Halfd. Elnarsens egen Haand, som han sandsynligvjs har samlet i København, efterdi den ældre John Olafsen fra Grunnavik har hist og her berørt den, salllt tilföjet, at den var konfereret med og kompletteret af 6 andre Ordsprog-Samlinger.” Bagved har Hjalmarsen nedskrevet den Anmærkning: at han ej har forandret noget i denne Samling, skönt han troede, at et og andet baade kunde og burde være anderledes; at han ej heller har forøget den, skönt han forefandt Mangel deri. Dog har han siden tilföjet adskilligt af en anden Samling, der ej skal have gaaet længer, end til Bogstavet H. Han ytrer, at han, ved at sammenholde denne med Prest E. Johnsens nysberørte Saniling, har overbevist sig om, at hin ej er tagen af denne. Disse under Nr. 2, 3 og 4 anførte Samlinger ejer den lærde Antikvar, Studiosus og Købmand B. Benediktsen i Stykkisholm, der med udmærket Beredvillighed har laant dem til Afbenyttelse ved denne.

5. John Arnesens Samling, som nu tilhører Hr. Landsoverrets-Assessor B. Gröndal i Reykevig der paa sine Steder har rettet og forøget den. Fortalen til den, skreven 1795, viser, at den fornemmeligen er grundet paa Prest Johnsens og Rektor Ejnarsens foranførte Arbejder.Ved alle disse Samlinger, hvoraf nogle ere redigjerede i alfabetisk Orden, er det overhovedet at anmærke: at de indeholde ej blot Ord sprog, men tillige Mundheld, Læresprog og Almenmensætninger, vedkommende Sædelæren og det menneskelige Livs Anliggender. Det havde vel haft sin Nytte, af alle disse Samlinger at uddrage og udgive blot de egentlige Ordsprog. Derved vilde Störrelsen af nærværende Samling vist nok være formindsket maaskje over 2/3 Dele, især om man ved Valget havde holdt sig strængt til de, af Adelung , efter Professor Nyerups Bemærkning, angivne Kjendemærker paa et Ordsprog, at det nemlig er en almen, figurlig udtrykt, kort Sætning, eller en sindrig Maade at tale paa, som er i alle Folkemunde. Men det er ej alene i og for sig meget vanskeligt, at afstikke nogen bestemt Grændse mellem Ordsprog, Mundheld, Gnomer og deslige; men det kan tillige betvivles, om disse sidstnævnte i praktisk Henseende ej have næsten ligesaa megen Vigtighed, som hine, ej mindre end selve Ordsprogene, et Lys over Natsionens Sæder og Tænkemaade, og fortjene derfor ligeledes at opbevares. Ved denne Fuldstændighed indeholder Samlingen imidlertid meget, der vistnok vil forekomme nogle lidet mærkværdigt, og som havde fortjent at forbigaas. Til Undskyldning herfor maa det tjene, at Smag og Behag i denne, som i enhver anden Henseende, er forskjellig; det der af nogle anses ubetydeligt, har dog ofte for andre, efter Tænkemaadens og Forholdenes Forskjellighed , en vis Grad af Brugbarhed og Interesse. Dette Verk er efter sin Bestemmelse ej samlet og udgivet for nogen enkelt Klasse eller Stand, men i det Öjemed, at blive til Nytte for alle. Man har af denne Aarsag ej udeladt af Samlingen undtagen de almindeligste Mundheld og de simpleste Maksimer, der hverken anbefale sig ved en sindrig Form, eller ved en kærnefuld Betydning.
Den Fuldstændighed uagtet, som er tilsigtet ved dette Verk, og skönt de bedste Samlinger af islandske Ordsprog, som vides at være til, ere blevne benyttede, kan det dog gjerne være, at mange tildels maaskje værdige Ordsprog mangle deri. Et Arbejde, som dette, fuldføres ej i en kort Tid, eller af nogen enkelt Mand, ti Materialierne dertil maa søges lige op i den fjærne Oldtid, og saa at sige i hver Vraa og Hytte, hvor det islandske Sprog endnu tales.
Da det er andres som her Tanker og Meninger, som her overantvordes Publikum, er det en Selvfølge, at man ej paatager sig at forsvare Sandheden af alle disse Ordsprog og Maksimer. Nogle lade sig aldeles ikke forsvare. Men for de mindre kyndige bör det anmærkes, at man i at analysere og bedomme enkelte af dem, bör være noget forsigtig: nogles Mening maa henføres til Oldtiden, den daværende Tænkemaade og Skik, som alt for længe siden er forsvunden; andre have en ironisk Betydning, og maa ingenlunde forstaas bogstavelig; atter andre kunne indeholde, ligesom en forblommet, Hentydning til en enkelt, Mængden ubekjendt Begivenhed, hvorved de letteligen misforstaas.
At Ordsprogene ere fremstillede i alfabetisk Orden, er vel en, i Henseende til Samlingens Brugbarhed , aldeles uvæsentlig Omstændighed. Man har deri villet rette sig efter de vigtigste af Forgængernes Verker, og søgt en Lettelse ved Oversigten af dette vidtløftige Arbejde. Det önskværdigste vilde været, at Ordsprogene havde været redigjerede efter Meningen, under enkelte, mere eller mindre almindrelige, Begreber, omtrent efter den Orden, Professor Nyerup har iagttaget, ved Udgaven af Syvs kærnefulde Ordsprog. Man havde da strags haft paa rede Haand, det Ordsprog, Mundheld eller Maksime, som passede for hint eller dette Tilfælde, i Stedet for at man i denne Samling maa lede, indtil man finder dem. Det maatte derfor blive et fortjenstligt Arbejde, om en sagkyndig Mand, efter at denne Samling er bleven beriget med end flere Ordsprog, vilde deraf udvælge de egentlige Ordsprog, og ordne dem paa nysberørte Maade. Man kunde derved erholde en meget mindre men fyndig Samling af ægte Ordsprog, hvortil dette store Verk giver betydelige Materialier. En saadan Ordsprog-Katekismus vilde upaatvivleligen stifte megen Nytte, og blive enhver tænkende Mand velkommen.
Det øvrige, vedkommende denne Udgave, der ej kan formodes at interessere den danske Læser, har Hr. Provst G. Johnsen meddelt i den islandske Fortale. Han har med meget Arbejde baade samlet og ordnet Ordsprogene. Undertegnede har deri ingen videre Del, end at have gjennemset hans Manuskript, samt hist og her, efter Overlæg med ham, forkortet det. Ligeledes har Undertegnede tilföjet nogle Ordsprog og Mundheld af den Samling, som ovenfor er anført under No. 5.
Stappen i Island, 1823.
B. Thorsteinson.

Back to Bibliographies, Introduction and Concordance.